Steder
Tuva Novotnys bedste tips til København og omegn

Foto: Ny Carlsberg Glyptotek

Ny Carlsberg Glyptotek
Et meget smukt sted, som er et besøg værd blot for arkitekturens skyld. Her er et stort udvalg af fin kunst, der er bygget op omkring brygger Carl Jacobsens (Carlsberg) personlige samling. Antik-interesserede vil finde masser af fantastiske skulpturer fra gamle middelhavskulturer samt mere moderne værker. Caféen, der er placeret under et fantastisk glaskuppeltag i et slags drivhus spækket med planter, byder på masser af lækkerier.
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7, København
Vis på kort

Egeværk Studio
Dette danske designfirma lavede min elskede Fly Chair. Det ligger 30 minutter uden for byen, men deres værker er imponerende og inspirerende for både øje og sind.
Egeværk Studio
Nordre Beddingsvej 24, Hundested
Vis på kort

Foto: Arken Museum

Arken Museum
Det er lidt af en tur at komme dertil, men er det værd. Arken er et smukt museum designet af den danske arkitekt Søren Robert Lund og ligger ved vandet. Det er et perfekt sted til en dagstur, hvor du får noget frisk luft og kan nyde de fascinerende udstillinger med moderne og nutidig kunst.
Arken Museum
Skovvej 100, Ishøj
Vis på kort

Foto: Cisternene Museum
Cisternene Museum
Et magisk sted med inspirerende udstillinger. Museet er bygget under jorden i byens oprindelige vandreservoir i hjertet af Søndermarken. Det er den eneste drypstenshule i Danmark fuld af naturligt dannede stalaktitter og stalagmitter og er et helt specielt sted at se kunstudstillinger. Jeg er aldrig set noget lignende andre steder i verden!
Cisternene Museum
Søndermarken, Frederiksberg
Vis på kort

Foto: Shutterstock

Tivoli
Behøver jeg at sige mere? Den fineste og mest specielle forlystelsespark i verden! Du behøver absolut ikke at elske forlystelserne for at have en fantastisk dag eller aften her, med dets smukke haveanlæg, nye Food Hall og hyggelige cafeer.
Tivoli
Vesterbrogade 3, Copenhagen
Vis på kort

Foto: Sonny

Sonny
Denne smukke café ligger i København centrum, men lidt afsides og er utrolig hyggelig. Deres hjemmelavede bagværk, snacks og retter er virkelig lækre og lavet af de bedste ingredienser. Et perfekt stop for en latte eller avocado toast.
Sonny
Rådhusstræde 5, København
Vis på kort

Foto: Shutterstock

Amager Strandpark
Blot 10 minutters buskørsel fra centrum ligger Amager Strandpark, en fantastisk strand til en svømmetur om sommeren eller til vinterbadning. Der er mange mennesker i højsæsonen, men den er også meget stor, så der er masser af plads til alle. For dem, der ikke er til solbadning, kan man også løbe, cykle, sejle, ro i kajak, snorkle, windsurfe, kitesurfe, spille beachvolley og endda lave styrketræning her.
Amager Strandpark
Publiceret: 23 april, 2019
Mest læste
Mest læste
ANNONCE