/\

ANNONCE

Steder

Guide til bæredygtig mad på Mallorca

Over hele verden tager rejsende konceptet om bæredygtig turisme til sig. Mallorca er ved at udvikle sig til en af topdestinationerne for økologi og slow food.

Hvert år flokkes over 15 millioner turister til De Baleariske Øer, Mallorca, Menorca og Ibiza. De kommer her, fordi de gerne vil opleve de spektakulære bugter og strandes glitrende blå vand og den frodige, grønne naturs fredfyldthed. Men en så lille ø som Mallorca kan kun klare et vis antal turister, inden glansen begynder at gå af øens naturlige skønhed, som egentlig er det turisterne kommer for.

“Her på Mallorca har vi ikke brug for flere turister, vi trænger til ansvarsbevidste turister,” siger Philipp Baier, medstifter af Cleanwave, et bæredygtigt initiativ, der forsøger at reducere engangsplastikflasker ved at gøre drikkevand frit tilgængeligt på alle De Baleariske Øer. “Vi ønsker ansvarlige mennesker, der efterlader stedet på samme måde, som de fandt det.”

Cleanwave sælger vandflasker, der kan fyldes gratis på over 70 refill-stationer rundt om på De Baleariske Øer. Foto: Oliver Martin

1,5 milioner plastikflasker smides ud hver dag

Cleanwave, der blev grundlagt i 2017, er en idé, som Baier, der stammer fra Tyskland, og hans danske hustru Line Hadsbjerg fik. Firmaet sælger flasker, der gratis kan genopfyldes med drikkevand i de 70 refillstationer, som firmaet har oprettet over alt på De Baleariske Øer.

“Vores stationer findes i restauranter, fitnesscentre, yogacentre, hoteller og på offentlige steder. Med 30.000 flasker i brug på alle De Baleariske Øer reducerer vi affaldet fra plastflasker en gang for alle,” siger Baier.

For øjeblikket forbruges og bortskaffes 1,5 millioner drikkeflasker om dagen på De Baleariske Øer.  Men Baier mener, at der er forandringer i luften drevet af den populære efterspørgsel efter en grønnere fremtid.

Bæredygtighedssinitiativet Cleanwave stræber efter at reducere engangsflasker i plast. Foto: Oliver Martin“I de senere år have vi set en stigende interesse fra både de lokale myndigheder og turistsektoren – hovedsagelig takket være forbrugernes stigende interesse for bæredygtige løsninger,” fortsætter Baier. “Her på Mallorca har vi mulighed for at skabe en standard for bæredygtig turisme.”

Flere og felere lokale satser på bæredygtige projekter

Da antallet af miljøbeviste lokale og besøgende på Mallorca er stigende; og således også efterspørgslen efter alle mulige slags bæredygtige produkter – fra økologisk mad og vin til håndlavede varer og slow food-restauranter.

Carlos Feliu har siden 1998 fremstillet økologisk ekstra jomfruolivenolie i olivenlundene i Son Naava i nærheden af den lille by Montuiri. I 2010 blev jorden købt af Ivan Levy, en entreprenør fra Schweiz, og de to startede Son Naava, som nu fremstiller noget af den fineste, biodynamiske ekstra jomfruolie på øen. Beliggende i de bølgende bakke i landbrugsområdet midt på Mallorca, hvor jorden er rig og gavmild, fremstilles Son Naavas olivenolie af håndplukkede, økologiske Arbequina-oliven, som har en særlige jordagtig, aromatisk smag. 
“Når der bruges sprøjtemidler for at fremme den kortsigtede produktivitet, ødelægges jordens biodiversitet, hvilket resulterer i oliven, der har få mineraler og næringsstoffer. Men vi er ikke ude efter kortsigtede indtjeninger, vi ønsker langsigtede resultater,” siger Feliu og tilføjer, at han tror, at markedet for økologiske, bæredygtige produkter på Mallorca er begyndt at vokse pga. de besøgende, der nu kommer på øen.

På Son Naava framstilles øens måske bedste ekstra jomfru olivenolie. Foto: Oliver Martin

“Folk fra Nordeuropa og andre steder forstår denne mentalitet og filosofi. Der var også en stor bevidsthed herom på det lokale marked. Det var den, der drev forandringen frem,” tilføjer han.

Mallorcas første Demeter-certificerede vinproducent

Vinmageren Mesquida Mora gik over til økologisk produktion allerede i 2007. Foto: Oliver Martin.

Længere nede ad vejen overgik vingården Mesquida Mora, der i fire generationer har været ejet af Bàrbara Mesquida Mora og hendes familie, i 2007 til økologisk, biodynamisk produktion. Mesquida Mora blev derved den første vingård på Mallorca, som blev Demeter-certificeret.

“Vi må arbejde sammen med naturen, ikke imod den. Når vi avler de lækreste druer af bedste kvalitet uden sprøjtemidler, bevarer vi også jordens rigdom. Det øger samtidig mængden af økologisk materiale og mindsker erosion. Det handler alt sammen om respekt for produktet, miljøet og vores kunder,” siger Mesquida Mora.

En økologisk citrusplantage

En time nord for Montuiri i Sóllerdalen ikke langt fra det fantastiske blå hav ved byen Ecovinyassa ligger citrusplantagen med det samme navn. Den forrevne Tramuntana-bjergkæde danner en dramatisk baggrund for gården, som Sebastiana Massanet har arvet af sine forældre, og som hun nu driver sammen med sin mand Joan Puigserver. Ecovinyassa har været økologisk siden 2010.

“For os var det et spørgsmål om værdier – vi mente, at det simpelthen var det rigtige at gøre,” siger hun. “Derfor er vores appelsiner og citroner sødere i smagen og meget mere næringsrige.”

Massanet medgiver, at det kan være vanskeligt at få et økologisk landbrug til at løbe rundt, men hun holder gården i gang gennem arrangementer som guidede rundvisninger og smagsprøvninger for de besøgende såvel som salg af hendes utroligt lækre, hjemmelavede marmelader og chutneys.

En citronlund på Ecovinyassa citrusplantage i Sóller. Foto: Oliver Martin.

Den øgede mængde af lokale, økologiske produkter på Mallorca varsler godt nyt for slow food-restauranterne på øen. Anført af ligesindede som Es Taller i den utroligt maleriske middelalderby Valldemossa og Ca na Toneta, der ligger over for Tramuntana-bjergene i Caimari, vinder bevægelsen af lokale, årstidsbestemte og økologiske produkter støt indpas.

På Es taller serveres retter med rødder i Sydamerika og inspiration Mallorca. Foto: Oliver Martin.Kokken Maria var medstifter af den baleariske gren af den verdensomspændende slow food-bevægelse i 2007, og hun har aldrig set sig tilbage. Hun driver nu restauranten Ca na Teresa, der blev grundlagt af hendes mor Catalina Rotger sammen med hendes to søstre Teresa og Cati. Maden hos Ca na Toneta bruger kun årsbestemte og næsten udelukkende lokale økologiske produkter, hvoraf mange kommer fra familiens gård, mens resten kommer fra et tæt netværk af øens små producenter, fra kvæghyrder til landmænd, fiskere og vinavlere. Resultatet er en velsmagende menu bestående af enten seks eller ni udsøgte, afbalancerede retter, hvor produkternes friskhed, kvalitet og smag har forrang.

“På Mallorca har vi gradvist tilladt at vores kulinariske arv er blevet svækket af turismen. Vi prøver nu at genopdage vores rødder – ved at tilberede ærlig mad baseret på opskrifter og råvarer, der er oprindelige for vores jord,” siger Solivellas.

Hos Es Taller serverer ejeren og kokken Nico Gago Aubert et udvalg af smukt tilberedte, moderne retter, hvor mallorcanske tradition får et islæt af hans sydamerikanske rødder. Da Aubert avler mange af de grøntsagerne og alle urter, som han serverer, i sin egen have, mener han, at en tomat er et godt eksempel på, hvorfor økologisk frugt og grønt er bedre.

“Sammenlign smagseksplosionen fra en økologisk tomat med en fra et supermarked. Den sidste har ingen duft, ingen smag, ingen syrlighed, ingen sødme og sandsynligvis kun en lille bitte del af de næringsstoffer, som en naturlig tomat besidder. Folk kommer til min restaurant for kvaliteten og for smage af den mad, jeg serverer,” forklarer han.

På Es Taller er mange af grønsagerne og krydderurterne plukket i egen have. Foto: Oliver Martin.

I maj i år installerede Aubert en Cleanwave-vandrefillstation på Es Taller. Han siger, at vi alle skal tage ansvar for den indvirkning, vi har på planeten.

Det kan Philipp Baier hurtigt blive enig med ham om. “Hvis du kommer her og efterlader miljøet renere, end du fandt det, har du allerede gjort noget godt,” mener han. “Hvis alle
vores 15 millioner turister samler tre stykker affald op fra stranden, vil vi snart kunne se en forskel.”

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk