/\

ANNONCE

Steder

6 fede steder i Prags hippe Karlín-kvarter

Prag er en spændende destination, hvis du er vild med stor arkitektur og historie. Men det cooleste sted i den tjekkiske hovedstad lige nu er en bydel, hvor man ikke finder nogen høje slotte og gamle bygninger. I Karlín finder du derimod fede barer og restauranter og en helt særlig stemning.

 

Pandekager med blomme, creme fraiche og birkes på Můj Šálek Kávy. Foto: Můj Šálek Kávy

Muj Salek Kavy

“Min kop kaffe” anses for at være byens bedste sted for javakaffe, og den har været med til at sætte Karlín på det lokale foodie-kort. En charmerende atmosfære, fantastisk service og perfekte kaffedrikke af alle slags lavet med filter, Chemex eller en espressomaskine af mærket Kees van der Westen Spirit. Ejes af Doubleshot, en af byens bedste kafferistere.

Můj Šálek Kávy

Křižíkova 105, Prag

Vis på kort

Ma. – lø.: 09.00-21.00, sø.: 10.00-18.00

Morgenmad på Bistro Proti Proudu. Foto: Bistro Proti Proudu

Bistro Proti Proudu

“Modstrøm”-caféen ligger i et stille hjørne af Karlíns smukkeste torv, Lyčkovo Náměstí, som har sit navn og design fra det gamle František Křižík-kraftværk. Lækre sandwicher, frisk, hjemmelavet limonade, dejlige kager og let morgenmad, heriblandt mange vegetariske retter, matcher fint bistroens lyse, moderne atmosfære.

Bistro Proti Proudu

Březinova 22, Prag

Vis på kort

Ma. – Fr.: 08.30-22.00, lø.: 09.00-18.00

Eska er både bageri og restaurant. Foto: Eska

Eska

Dette bageri og restaurant lige ved koncertsalen Forum Karlín blev en vigtig gourmetdestination lige efter sin lancering i 2015 og tilbød gæsterne en stil, som dannede bro mellem det “gamle tjekkiske” og det “nye nordiske” køkken. Om aftenen serveres dødlækre smagsmenuer med flere retter, som ofte omfatter fouragerede råvarer og usædvanlige hjemmelavede gæringer.

Eska

Pernerova 49, Prag

Vis på kort

Ma. – Fr.: 08.00-23.30, lø. – sø.: 09.00-23.30

Garage

Denne lille fire år gamle café serverer en autentisk canadisk poutine – en lækker blanding af stegte kartofler, syrnet ost, sovs og diverse valgfrit tilbehør – i hvad der engang var et bilværksted på Karlíns hovedgade. Et proft tip – prøv en ret fra Montreal, som består af friturestegte løg og strimlet oksekød. Perfekt til en hurtig frokost eller en velsmagende bid mad før en aften i byen.

Garage

Křižíkova 58, Prag

Vis på kort

Mon – Fri: 11am – 2pm, 4:30pm – 7:30pm

Kasárna Karlín

Besøg disse livlige, tidligere militærbarakker for en koncert, en film, beachvolley, for at stå på skøjter eller tage break dance-timer – eller bare for at hænge ud i den afslappende café bygget i det tidligere militære svømmebassin og omklædningsrum. Kæmpeskulpturer i gården af kunstnere som fx František Skála og Karlín Studios Gallery gør stedet interessant for kunstelskere.

Kasárna Karlín

Prvního pluku 2, Prag

Vis på kort

Ma. – Fr.: 13.00-22.00, lø. – sø.: 10.00-22.00

Veltlin er en vinbar med fokus på vine fra det tidligere Habsburgske imperiums område. Foto: Veltlin

Veltlin

Denne hyggelige vinbar, som ejes af poeten/vinsælgeren Bogdan Trojak, fokuserer på flasker fra steder i det tidligere habsburgske kejserrige. Her kan gæsterne sammenligne en østrigsk Grüner Veltliner, en ungarsk Zöld Veltlini og en mährisk Veltlínské Zelené og mange flere. Et tempel for økologisk vin, hvor mange flasker kommer fra den lokale, økologiske “Autentisté” vinfremstillingsbevægelse.

Veltlin

Křižíkova 115, Praha 8

Vis på kort

Mon – Sat: 5pm – 11pm

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk