/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Livsstil

Nyd julemåneden i Norge

Når mørket sænker sig, ved folk rundt om i Norge, hvordan man skaber forventningens glæde og god stemning. Her er tips til rejsemål i Norge, hvor du virkelig kan hygge dig i kulden.

Førjulseventyret i Henningsvær. Foto: Kristin-Folsland-Olsen-Visitnorway.com

Henningsvær i Lofoten

Hvis du venter på solopgangen, når du er i Henningsvær i Lofoten i december, må du vente en hel måned. Sidste solnedgang før den mørke tid er den 7. december og første solnedgang er den 5. januar. Men der er lys og varme i alle vinduer, selv om vinden måske rusker lidt i denne periode. I det gamle fiskeleje med blot 500 indbyggere er det fuld fart på fra 1. november til 22. december. Da arrangeres det såkaldte Førjulseventyret i Henningsvær. Butikkerne holder åbent hver dag i hele ugen, caféer og restauranter laver dejlig mad, og i weekenderne afholdes der koncerter og forlystelser. Og gå endelig ikke glip af et besøg i det flotte galleri Kaviarfabrikken, som netop ligger i en gammel fabrik (se Kaviarfactory.com).

Førjulseventyret i Henningsvær

8312, Norge, Henningsvær

Vis på kort

Drøm sødt ved Savalen i Østerdalen. Foto: Geir Olsen

Sov i et peberkagehus på Tynset

At bygge et hus af peberkagedej og slik er et af de vigtigste håndværk i Norge. I hvert fald i husholdninger, hvor en eller flere har mælketænder. På Tynset giver de simpelthen denne tradition fuld gas. Peberkagehuset er nemlig gået fra at være til pynt og glæde til at være et hus, som man rent faktisk kan bo i. Ved Savalen sø ved Tynset i den nordlige del af Østerdalen er der bygget et hus pyntet med norsk slik såsom Seigmenn og Nonstop – med 28 sengepladser. Her arbejder nissemor, der selvfølgelig har travlt med alle pakkerne, som skal sendes. Udenfor finder du med garanti vinterhvide landskaber, hvor du selvfølgelig kan stå på ski i et børnevenligt anlæg.

Savalen

Savalen, 2500 Tynset

Vis på kort

Norsk fisk og skaldyr på Hurtigrutens julebord. Foto: CH - Visit Norway

Jul langs kysten

Der er masser af lys i den mørke periode langs den norske kyst. Det opdager du, hvis du går om bord på et af Hurtigrutens skibe. Der serveres norsk julemad om bord, og når du sejler langs kysten, kan du se, hvordan folk forbereder sig til jul. Det er stor chance for, at du vil se julelysene danse rundt om julestjernerne. På juleaften kan du gå i land og deltage i julegudstjenesten i en anløbshavn. Og vil du gerne opleve en virkelig gammeldags jul, vælger du MS Lofoten, som i 2020 holder op med at sejle på Hurtigrutens linje. Her er det gamle interiør fra 1964 velbevaret.

Hurtigruten

Når nætterne bliver lange, tager folk i Oslo til julebord. Her fra Grand Café på Karl Johan. Foto: CH - Visit Norway

Julemagi i Oslo

Selv om det er mørkt, og fortovene er glatte og lumske, er hovedstaden i feststemning allerede fra midten af november. Glasmagasinet pynter sig med fashionable julelys, og overalt rejses juletræer under megen festivitas, mens børnenes øjne skinner under tophuerne. Ventilationsanlæg over hele byen udsender de dejligste, feststemte dufte og sladrer om, hvad der foregår i køkkenerne. Ud kommer duften af sprødt flæskesvær, af kommen, frikadeller, flødesovs, skarp sennep, sød surkål og lækre tykke julepølser. Her og der sniger duften af bløde kokosmakroner og kransekager sig ud og gør alle ør i hovedet. Det er ikke så underligt, at der er trængsel i sporvognene. Alle skal jo til fest, og alle ved, at bordene er så overfyldte, at bordbenene næsten vakler under vægten. Der findes mange slags julemarkeder, fra det traditionelle på Norsk folkemuseum på Bygdøy (30. november til 1. december og 7. – 8. december), hvor du kan købe håndværk og julegodter, til det raffinerede som Grafills kunstmarked (14. – 15. december, grafill.no/r21/kalender/grafills-julemarked-2019). Og så kan du løbe på skøjter i Spikersuppa eller prøve at stå på ski i Wyllerløypa i Sørkedalen. Jo, Oslo er den perfekte destination i julemåneden!

Oslo

Bergen, en by lige til at spise. Foto: Kristoffer-B.-Fürstenberg

Jul i Bergen

I Bergen bygges der også hvert år en peberkageby, som højtideligt indvies af byens borgmester. Her finder du kopier af alt fra byens fodboldstadion, Brann, til steder hentet fra film og til fabrikker. Byen ligger i Sentralbadet i Teatergate 37 bag Den nationale scene (16. november – 31. december, 2019). Så er der julemarkedet. Tag turen op til Fløyen for at se adventslysenes blive tændt hver søndag inden jul; det er en fin tradition i Bergen.

Bergen

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk