/\

ANNONCE

Fly

5 hurtige om Airbus A350

For dem, der tager sig af SAS-rejsende, giver introduktionen af A350 mange fordele. 
Bo Zachinelli, der arbejder som steward og instruktør, er meget begejstret for det, han har set indtil nu.

Hvad er din rolle?
Jeg er steward og instruktør for kabinepersonalet, og jeg er ansvarlig for implementeringen af et A350-kursus, som vi alle skal tage. Der er ikke tale om de store justeringer for os set fra et arbejdsmæssigt perspektiv, da A350 er meget lig A330, det er bare en større og bedre version.

Hvad tænker du umiddelbart om det nye A350-fly?
Interiøret er en væsentlig forbedring for os. Kabinetrykket i disse nye fly er højere, hvilket betyder, at luften er meget mindre tør. Det vil passagererne også komme til at opleve.

Hvilke andre fordele er der for jer?
Da flyet er mere rummeligt, har vi mere plads at bevæge os rundt på. Kabysserne er også en smule større, specielt bagerst i flyet. Der er også andre gode funktioner – temperaturen er bedre takket være de nye gulvpaneler. Det er også mere behageligt at have vores hvileområde i den øverste del af flyet i stedet for på passagerniveau.

Skal I gennemgå en særlig træning for A350?
A350 har de samme funktioner som A330, så vores systemer og sikkerhedsprocedurer osv. er stort set de samme, men personalet skal informeres om forskellene via en video og et online-kursus, som vi skal gennemføre i kombination med en opfølgende eksamen.

Hvordan føles det at være det første personale på et nyt fly?
Jeg er meget stolt over, at jeg er en af de første personer, der skal arbejde på et nyt fly. Det er et privilegium at arbejde i et miljø, der er så nyt og moderne. Det er rart at se passagerernes reaktion og høre deres mening. Vi er stolte over at byde alle velkommen ombord!

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk